Hvordan foregår en behandling?


Inden selve kropsbehandlingen går i gang tager vi en indledende snak, hvor vi vender de udfordringer du kæmper med. Derefter kommer du på briksen hvor vi begynder at arbejde med kroppen. Body SDS behandling kombinerer fysiske og psykiske aspekter og derfor kan samtale i højere eller mindre grad integreres i behandlingen, da samtale kan understøtte og hjælpe til at frigive spændinger i kroppen. Under behandlingen ligger du på briksen under et tæppe og det anbefales enten at være iført undertøj eller tyndt tøj du har fri bevægelse i. Resultaterne inkluderer en følelse af lettelse, en afslappet krop, øget energi og bedre bevægelse. Med behandling kan der opstå eftervirkninger, der kan omfatte midlertidig ømhed eller øget smerte, som vil aftage de efterfølgende dage. Body SDS behandlingsforløb varierer, og hyppigheden bestemmes individuelt.