“Hvem er jeg og mine værdier ?”

Kristina Baun

Mine værdier

Jeg har stor respekt for det enkelte menneske og dets værdier.

Jeg møder mine medmennesker dér, hvor de er – uden fordomme og med nærvær.

Mit ønske er at skabe et trygt og tillidsfuldt rum med professionel integritet. Hvor du er i centrum med respekt, etik og fortrolighed.

Et sted, hvor der er plads til både styrker og sårbarhed, og hvor du kan være DIG

Lidt om mig, min baggrund og det jeg arbejder for og med

Hvem er jeg?

Interessen for at arbejde med krop og sind har været en del af mig hele livet. Den begyndte allerede i barndommen gennem gymnastikkens verden og senere i ungdommen gennem dansen, hvor min kropslige bevidsthed og forståelse blev grundlagt og udviklet.

Jeg har boet en stor del af mit liv i det vestjyske og har tidligt lært at stå på egne ben. Empati, ansvar og medmenneskelighed er en naturlig del af den, jeg er – både menneskeligt og fagligt.
I voksenlivet har jeg fordybet mig i Qigong og Tai Chi, hvor den dybde, healing og indre styrke, der ligger i denne bevægelseskunst, har givet mig en indre ro og stabilitet, jeg ikke tidligere troede var mulig.

Mine livserfaringer har givet mig en dyb forståelse for, at vi alle bærer vores egen historie med os, og at forandring kræver tryghed, respekt, tid og mod.


Hvad kan jeg tilbyde

Perioder i mit liv med fysiske, psykiske og mentale udfordringer satte mit liv til revision. Jeg blev nysgerrig på, hvem jeg var, hvad jeg ønskede, og hvordan jeg kunne leve mere i tråd med den, jeg virkelig er. I den proces erfarede jeg, hvor vigtigt det er at lytte til sig selv, tage egne behov alvorligt og stole på sin intuition.

Jeg har mærket på egen krop, at vejen til frihed og hjem til os selv går gennem det kropslige arbejde. Når vi er til stede i kroppen med opmærksomhed og bevidsthed, får vi adgang til, hvordan vi egentlig har det. Det er i kroppen – ikke kun i sindet – at tidligere oplevelser, spændinger og bekymringer sætter sig.

Derfor arbejder jeg i dag med mennesket som en helhed, hvor energi, åndedræt, tanker, krop og bevægelse hænger uløseligt sammen. Når alle elementer inddrages, opstår der kontakt til både undertrykte følelser, traumer, fysiske spændinger og smerter – og dermed en unik åbning for forandring. Ofte uden behov for at grave i det, der gør mest ondt.

Det var først, da jeg begyndte at kombinere disse elementer, at jeg selv oplevede den forandring, jeg havde søgt – og på en langt mere nænsom og mindre konfronterende måde, end jeg tidligere havde oplevet.
Det er netop denne erfaring, der ligger til grund for Vital Balance, hvor jeg arbejder med de metoder, jeg selv har haft stor gavn af, og som jeg i dag giver videre for at støtte og facilitere andre på deres vigtigste rejse: hjem til sig selv, til frihed, autenticitet og balance.

Jeg tilbyder blandt andet 1:1-sessioner – både online og i min klinik i Skjern – forskellige forløb samt faste Tai Chi/Qigong-hold i Skjern og Ringkøbing.
Mit klientgrundlag spænder fra privatpersoner – børn, unge og voksne – til professionelle udøvere.

Jeg kombinerer viden og praksis for at styrke mental og fysisk balance.

Kontakt mig via nedenstående formular med en besked eller for en uforpligtende og afklarende samtale

Hos Vital Balance oplever mine klienter markante forbedringer og en omsorgsfuld tilgang i hver behandling.

Kristina Baun

Holistisk Neuro Fysioterapeut, Tai Chi Qigong Instruktør, Multicertificeret Master Hypnoterapeut, Chok & Traume Terapeut, Åndedrætsmentor, NLP+ Coac